lørdag den 13. marts 2010

Busy as a bee...


Der er noget at se til med fuldtidsjob, skiftende vagter og syg lillepige! Men har ikke glemt min blog og de forskellige ting jeg vil igang med. Min datter skal have noget hjemmesyet. Det er lidt tidligt med posebukser i tyndt bomuldsprint, så jeg har besluttet mig for at lave en lille vest til hende. Jeg købte det sødeste quiltede stof idag - tror simpelthen ikke at tålmodigheden rækker til at quilte selv lige nu :) Så det skulle være lige til at gå til, og tager nok ikke ugevis at lave selvom jeg har travlt. Glæder mig til at komme igang!

torsdag den 25. februar 2010

Så er jeg igang :-)


Sidste weekend begyndte jeg med nogle nemme projekter så jeg ikke mistede interessen. Jeg havde nogle træperler liggende, og har nu lavet nogle rigtig flotte armbånd. Når jeg ser på dem tænker jeg på en af mine veninder, som i mange år har elsket retro stilen og stærke farver - jeg begynder at forstå hvorfor!!! Hun har selvfølgelig fået et i fødselsdagsgave - tak for inspirationen :-)

Ærteposer...hmmm... piece of cake - eller hvad? I lang tid tænkte jeg over, hvad jeg skulle putte i. Det skal jo ikke rådne og lillepigen skal jo ikke kunne få indholdet ud og få det galt i halsen. Hvad mon man puttede i da jeg var barn? Dengang havde man vist slet ikke de bekymringer. Jeg fandt noget plastik granulat i en hobbybutik - så kan poserne også vaskes, hvis det bliver nødvendigt. Jeg har fyldt lidt forskellige mængder i, de skal heller ikke være for slatne, men det er ikke nemt at få dem syet sammen til sidst, når indholdet fylder. Det lykkedes dog tilsidst. Stoffet var noget jeg havde liggende - rester fra bla. min datters gardiner. Der orange stof fandt jeg fornylig, blev helt glad af at se på det, så det måtte jeg bare have!

Vi har leget lidt med dem allerede, hun er måske lidt for lille endnu til at de er interessante, men kaste lidt med dem kan man vel altid :-)

Så er spørgsmålet hvad jeg skal igang med nu. Jeg har jo syet før, så mon ikke jeg skal vælge noget, som er en smule mere avanceret? ....

fredag den 19. februar 2010

Totalt tændt!

Juhuuu!!! Kan næsten ikke få armene ned :-) I flere år har jeg villet lave en masse kreativt i min fritid. Lidt er det da også blevet til, men har aldrig fået sparket mig selv sådan helt igang. Hvorfor ved jeg ikke,- der er altid kommet noget i vejen eller jeg har tænkt for meget istedet for bare at hive materialerne frem og starte. Lidt perfektionistisk er man vel også, så tingene skal jo helst lykkes første gang... Men så faldt jeg over nogle blogs på nettet, der bugnede af syslerier, og blev bare vildt inspireret! Hvor fedt er det ikke at sidde og lave smukke ting med sine hænder til sig selv og andre? Det vil jeg også - denne gang med hjertet. Min lille datter er selvfølgelig blevet en kæmpe inspiration, - det er skønt at lave unikke ting til hende, som hun får glæde af og synes er herlige. Ting, som ikke koster en bondegård og som der er lagt følelser i.

Så nu går jeg igang, først med lidt nemme og overskuelige projekter, og så må vi se, hvor jeg ender. Glææææææder mig! Det bliver en sand fryd for sjælen!!!!